Dagbogen

17.11.2009: Nu har far haft fødselsdag og blev fejret af sine to sønner - og sin hustru. Marlon er heldigvis meget glad for sin lillebror - han er så glad, at vi er nød til at være på vagt hele tiden ellers bliver Melvin klemt, rystet, kvalt eller andet ivrigt som Marlon kommer til i sin iver over sin lillebror.

28.10.2009: Marlon har været til 2½ års prøve - test af barnets udvikling. Lad mig slå fast med det samme at Marlon er helt normal, han tog til med fusen på børnelægen på et tidspunkt. Testen var meget banal og startede med om han kunne stable nogle klodser. Det gik uden problemer, dog ville Marlon gerne have haft nogle flere klodser. Næste punkt var om han kunne genkende dyrene, heller ikke det var det store problem for Marlon. Morsomt blev det da lægen viste Marlon en ko - "den hedder Malou" svarede Marlon. Lægen kiggede noget overrasket, jamen Marlon hvad er det for et dyr? "En ko, farfars ko hedder Malou" svarede Marlon med et udtryk som om lægen var tosset hvis hun ikke viste at farfars ko hed Malou. Sjovere blev det da han blev vist en bil. Igen blev Marlon spurgt "Hvad er det " og han svarer helt normalt at det var en Folkevogn - lægen mener ikke at det er rigtigt for det er jo en bil. Hun kigger nærmere på den og må konstatere at Marlon havde ret  - prøven var bestået. Marlon vejer i øvrigt 14,1 kilo og er 34 måneder, gennemsnittet for 3 årige er 14,7.
  
20.10.2009: Melvin er sund og rask - det vidste vi jo godt, men rart at lægerne også siger det. Samtidig blev han også vejet. Det betyder at der endelig er flere data så man kan se de to knægte i forhold til hinanden. Klik på linket her og du kan se deres vægtkurver.
Dagligdagen som 2 barnsforældre er ved at indfinde sig. Marlon er så kærlig som han altid har været, han kan dog finde på at anvende Melvin for at få opmærksomhed - bare lige for at se hvad der sker hvis jeg...... Forældrene, ja - vi sover nu hver for sig, så vi er sikre på at Marlon ikke vækkes. Hvilket held at man er manden og ikke kan amme, for nu er det mig der sover med Marlon og for derfor en helt uforstyrret nattesøvn - hver nat. Tak Gud for at mænd ikke kan amme!

04.10.2009:
Jo, der er stadig meget der skal koordineres - og var det ikke for Yvonnes hjælp ved jeg ikke hvordan det skulle gå. Allerede i dag, bare 3 dage efter Nina og Melvin kom hjem er hverdagen meget lettere og fyldt med skønne oplevelser. I dag har været en fantastisk dag og jeg er sikker på at både Marlon og Melvin også har haft det dejligt - og det er ikke fordi vi har lavet noget specielt i dag, det bliver bare lettere hverdag. Det siger jeg nu, men der skal nok komme dage ikke engang tanken om denne dag kan veje på :-)

03.10.2009: Vi vidste at det ville blive let at være 2 børns forældre. Melvin gør ikke meget væsen af sig og lave kun 3 ting (men til gengæld gør han det hele tiden) spiser, fylder bleen og sover. Marlon derimod synes det meget spændende at blive storebror - på både godt og ondt. Han er meget glad for Melvin, vil holde ham hele tiden og han lyser op af glæde når Melvin siger en lyd og det er meget svært at holde sig fra ham når han sover. Derimod er er det svært at dele opmærksomheden med nogen - og så er det jo rart at have en man kan lave eksperimenter på uden at gør modstand (knibe, klemme osv.)
Comments